Blog Image

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

Drabant22.dk løser finanskrisens gåde

Generelt Posted on Sun, November 01, 2009 23:19:34

www.drabant22.dk har løst finanskrisens gåde. Og dot.com boblen tilligemed.

For hvis man slår op på http://internetstatistik.dk/drabant22.dk/ så kan man konstatere at domænenavnet drabant22.dk skulle være 4.800,- kr. værd. Naturligvis begrundet i det antal opslag og links osv. der er hertil.

Jeg kan kun sige at domænet slet ikke er til salg for den pris. Man kan jo ikke engang købe en Drabant 22 for de penge!! Det er jo kun 25-30% af værdiensmiley

Så ikke nok med at de 4.800,- kr er rent fiktive, endnu flere penge ville være endnu mere fiktive. Og her har vi løsningen på finanskrisen. Fiktive værdier hele vejen igennem.

Desuden (det skal ikke være nogen hemmelighed) har jeg endnu ikke modtaget noget tilbud overhovedet på køb af domænenavnet, og det kommer nok også til at vare nogen tid tror jeg, – hvis altså jeg anvender min sunde fornuft..smiley

Men hvis nu jeg kunne finde en bank med en senioranalytiker(21 år) (det er ham der altid optræder i TV, og citeres i alle aviser) der vil låne mig penge på basis af navnet? Og så måske gear’e lånet lidt, sådan a’la Finn Nørbygaard. Så kører karussellen og hjulene triller derudad.

Jeg er rig, jeg flyder i penge!! Jeg køber sgu’ da en Swan 82, ligesom ham der Møller!

Så kommer først finanskrisen når det opdages at drabant22.dk ingen værdi har, ud over ca 180,- kr, som er den pris man skal betale for at reservere navnet i 5 år hos domæne registrator. Hvilket jeg har gjort og betalt. Kontant endda! smiley



Bette

Generelt Posted on Sun, November 01, 2009 10:11:44

er blevet navnet på D62, som jeg fik foto af her, da jeg var i Hou. Og det er fortsat Claus Bendig, Mike Nielsen og Brian Ravn der ejer den i fælleskab. Jeg fik lige en mail fra Claus Bendig som opfølgning på en jeg havde sendt. Så selv om D62 ikke har fået navnet på skroget endnu, hedder den det altså. Det har jeg så noteret rundt omkring.



Google Earth

Udstyr, vand, køl og el Posted on Sun, November 01, 2009 01:20:11

sidder jeg såmænd og dyrker ret ofte hvis jeg lige skal se et eller andet ovenfra. Og Google Satellite på min lille HTC Magic bruger jeg nærmest som navigationsanlæg, ligesom jeg jo har downloaded nogle søkort dertil hvorpå jeg kan plotte min position med rimelig nøjagtighed, i hvert fald på kort der ikke dækker over alt for mange breddegrader, eftersom jorden jo fortsat er rund og eftersom teknikken med at geokoordinere et jpg-billede typisk ikke er alt for avanceret i mange programmer.

Nå men jeg kom til at kigge på en feature i Google Earth som hedder billedoverlejring, og der kom jeg til at se at man faktisk kan tage et søkort og så overlejre det med angivelse af geokoordinaterne for de fire hjørner. Det ser f.eks. sådan ud omkring Hindsgaul ved Middelfart uden overlejring.

Så fandt jeg kort 158 Snævringen og lagde den ind. Efter at jeg havde indtastet koordinater på de fire hjørner passede kort 158 præcist hen over det tilsvarende område på Google Earth. Man kan zoome op og ned med fuldkommen samme opløsning som i Det levende søkort f.eks. Og ikke nok ned det, – man kan specificere ‘gennemsigtighedsgrad’, og det er det jeg har gjort her:

Så kan man nemlig både se søkortet og samtidig alt hvad man normalt kan se i GE. Billederne her er desværre lidt små. Men i nederste venstre hjørne er der f.eks. en speedbåd fra GE-billedet ovenfor der har Fænø Kalv om bagbord og som præcist sejler på 29 meters dybde, hvilket man får at vide fra søkortet. Man kan selvfølgelig klikke billedoverlejringen til og fra.

Hvis man har søkortene som JPG-billeder, så betyder det jo faktisk at man kan navigere direkte med Google Earth, for man kan også koble en GPS’er til GE og få afbildet sin position. Så har man fordel af både Google Earth og søkort. Det kræver naturligvis en PC, netbook f.eks. og noget strøm. Og naturligvis også et dataabonnement. Jeg ved ikke hvor langt ud på vandet det rækker, men da søkortene jo ligger på PC’en lokalt burde man vel faktisk kunne sejle uden dataabonnement også..?

En rute plotter man ind som en ‘sti’ i GE, da man jo kan se sømærkerne i søkortoverlay’et og så er det bare at navigere efter sti’en og de sømærker som waypoints, man typisk sejler efter. Men det vil nok knibe lidt med mere avancerede ting, så som at projicere en given kurs frem og også at beregne ankomsttidspunkt osv., som navigationsanlæg ellers kan.

Interessant alligevel.. Synes jeg..smiley Om ikke andet så bare for at have det samlet.