Så er der 22 dage igen til dette årtusindes event, – Drabant 22 træf 2010.

Selv er jeg kommet så langt, mens andre jo allerede er i vandet. Det tegner lyst, og kun vejret kan stille sig i vejen for dette arrangement.

Der er på dette tidspunkt 12 tilmeldte både. 12 friske og toptunede Drabant 22’ere, med mandskab der er motiverede og tændte. Her er tilmeldingsloggen, den kan blive endnu større.

Det der trænger sig på nu er at vi gerne skal vide lidt mere om hvor mange der forventes ankomme i hver båd. En del har allerede meldt det, men de der endnu ikke har meldt det må gerne give lyd. Så kan vi nemlig få bestilt T-shirts, og få planlagt bespisningen, der ikke gerne skulle bestå af to fisk og fem brød. Jeg skriver det i tilmeldingsloggen når jeg får meldingen.

Igen, – det bliver helt vildt!! Og det vil give genlyd i hele sejlerverdenen og omgivelser. Classic Fyn rundt, Sjælland rundt på yder- og indersiden og Palby cup er yt for eftertiden. Kun Drabant 22 stævnet tæller. T-shirten fra stævnet 2010 vil blive samlerobjekt og alene det at kunne sige: ‘Jeg var til Drabant 22 stævnet 2010’, vil give plads i inderkredsen af fremtidens samfund.

Nu kan jeg ikke mere, men tilføjelser er velkomne (sammen med antallet af deltagere) nedenundersmiley, – eller i tilmeldingsloggen.