Blog Image

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

Kort benet påhængsmotor

Motor Posted on Sun, May 16, 2010 21:17:41

Hej
Vi står og skal til at købe en “nye” påhængsmotor til vores Drabant. Er der nogle af jer der har erfaringer med at sejle med en motor med kort ben og dette motorbeslag med to lodrette skinner(billedet kommer senere idag)?
Vi tænkte nemlig, at det måske kunne være en mulighed, da motoren jo kan komme forholdsvis langt ned.



Ballen, praktisk

Drabant 22 træf 2010 Posted on Sun, May 16, 2010 16:31:57

16.05.2010:

Mads Bruun, D55 Nemo og undertegnede, D40 Lykkedragen har haft telefonmøde i eftermiddag, og har foreløbigt talt om følgende, idet vi fortsat er i en undersøgende fase:

1. T-shirts er bestilt i en antal på godt 20 (tror jeg der var) . Mads har lagt penge ud foreløbigt. Vi må finde en måde at få pengene ind så hurtigt som muligt i Ballen, så Mads ikke ‘brænder inde’. Deltagere er opsummeret her (http://blog.drabant22.dk/#post178), men ikke alle har bekræftet deltagelse, endsige antal deltagere, så det er svært at kende det nøjagtige antal personer og både. Og et par stykker yderligere møder måske frem uden båd.

2. Mads har haft kontakt til Brugsen, Ballen, og til et par steder omkring, – f. eks http://www.ganefryd-samsoe.dk/ og et sted mere. Vi undersøger muligheden for at vi kan købe færdig salat, brød og måske en sandwich til sejlads. Så det praktiske bliver lettere, trods alt regner vi med at der skal mad til ca 25 personer i alt. Så behøver vi kun grille kød og lidt kartofler til. Bestik/tallerkener har vi i bådene, men måske skal vi have lidt ekstra plastic-bestik.

3. Ole har sendt mail til havnefogeden, men endnu ikke fået svar på spørgsmål om placering og betaling. Men fra tidligere mail forventes at vi ligger ved nyindrettede grillpladser i syd-enden af havnen. Ole kontakter havnefogeden.

4. Til morgenmødet søndag den 23.05 laver vi et samlet indkøb af morgenmad, og køber rugbrød/pålæg mm. ind til frokost. På morgenmødet aftaler vi dagens øvrige planer, ud over almindelig hygge. Vi må forsøge at deles lidt om arbejdet, så vi kan få tid til sejlads og båd uden det går op i praktisk arbejde det hele.

5. Både Mads og undertegnede afsejler tidligt lørdag morgen, så vi skulle kunne være i Ballen lørdag aften.

6. Mads undersøger om 2-3 ‘jordbær’ kan lånes af Middelfart Sejlklub. Ole medbringer et tågehorn fra båden, der kan anvendes som signalgiver.

7. Vejret ser jo fint ud foreløbigt. Vinden er nordvestlig.

Jeg følger op med oplysninger om det praktiske i dette blog-indlæg, når der er nyt. Vejret følges op i nedenstående blogindlæg.

Er der spørgsmål, forslag og kommentarer, så spyt ud 🙂

Sejlerhilsen, Ole, D40 Lykkedragen



En historie fra de varme lande

Drabant 22 træf 2010 Posted on Sun, May 16, 2010 10:48:56

fik jeg lige her nedenundersmiley Og den var spændende, ud over at endnu et hul i fartøjsfortegnelsen nu er udfyldt på D137’s plads:

Hej Ole.

Jeg følger interesseret med på drabant 22 hjemmesiden og tænkte at jeg ligeså godt kunne blive oprettet til bloggen. Jeg har desværre ikke nogen båd i øjeblikket og har heller ikke udsigt til at få det i nærmeste fremtid. Ikke desto mindre er jeg meget betaget af drabant 22’ere. Mine forældre havde d26 (Malou – det hed den også dengang) da jeg var barn. De solgte den i 1994 mener jeg. Jeg selv købte d137 af Lasse Gustavsen i 2005. Den lå ved den græske ø Lefkas. I 2006 solgte jeg den igen til et græsk værft (Preveza Marine) da det stod klart at min lille familie ikke kunne blive enige om, at sejlads var den korteste genvej til fuldstændig lykke. Jeg har vedhæftet en billede af d137 – Rosalina, hvis det har interesse i forhold til fartøjsfortegnelsen. Det er min søn og mig på vej ind i Sami havn på Kefalonia. Som du nok vil bemærke mangler 7 tallet på den ene side af sejlet.

Jeg har ingen idé om hvad der siden er blevet af Rosalina. Jeg var i området i sommers, men så ikke noget til en lille lyseblå drabant.

Nå. Det blev en længere historie. Jeg regner med at kigge forbi Ballen Havn i næste weekend for at kigge lidt på drabanter.

På forhånd tak for hjælpen og tak for dit arbejde med at holde liv i Drabant 22’erne.

Med venlig hilsen

Jesper Hertz

Svendborg