fik jeg lige her nedenundersmiley Og den var spændende, ud over at endnu et hul i fartøjsfortegnelsen nu er udfyldt på D137’s plads:

Hej Ole.

Jeg følger interesseret med på drabant 22 hjemmesiden og tænkte at jeg ligeså godt kunne blive oprettet til bloggen. Jeg har desværre ikke nogen båd i øjeblikket og har heller ikke udsigt til at få det i nærmeste fremtid. Ikke desto mindre er jeg meget betaget af drabant 22’ere. Mine forældre havde d26 (Malou – det hed den også dengang) da jeg var barn. De solgte den i 1994 mener jeg. Jeg selv købte d137 af Lasse Gustavsen i 2005. Den lå ved den græske ø Lefkas. I 2006 solgte jeg den igen til et græsk værft (Preveza Marine) da det stod klart at min lille familie ikke kunne blive enige om, at sejlads var den korteste genvej til fuldstændig lykke. Jeg har vedhæftet en billede af d137 – Rosalina, hvis det har interesse i forhold til fartøjsfortegnelsen. Det er min søn og mig på vej ind i Sami havn på Kefalonia. Som du nok vil bemærke mangler 7 tallet på den ene side af sejlet.

Jeg har ingen idé om hvad der siden er blevet af Rosalina. Jeg var i området i sommers, men så ikke noget til en lille lyseblå drabant.

Nå. Det blev en længere historie. Jeg regner med at kigge forbi Ballen Havn i næste weekend for at kigge lidt på drabanter.

På forhånd tak for hjælpen og tak for dit arbejde med at holde liv i Drabant 22’erne.

Med venlig hilsen

Jesper Hertz

Svendborg