Det var held i uheld. Men nu er det afprøvet. I lørdags ved 17-tiden nåede jeg lige ned til Lykkedragen for at rigge af og pille masten ned. Storsejl pakket ned, bom taget af, og begge undervante i begge sider demonteret. Så er der kun for- og agterstag samt de to ydervante at tage af ved mastekranen.

Sejle om til mastekranen, hvor der dog ligger en større ubemandet båd med dieselmotoren snurrende. Øv. Mastevognene har jeg ikke lige mønter til, så jeg returnerer til båden, hvor ejerne af den foranliggende båd er kommet tilbage. De spørger om jeg behøver hjælp, – ‘kan een mand virkelig tage masten ned?’, – hvilket jeg svarer ja til, for det har jeg da gjort før (så vidt jeg husker 🙂 ).

Da båden er placeret præcist ud for kranen smider jeg kortet i og trykker på ‘ned’. Intet sker. Prøver igen, – intet sker igen. Så propper jeg et andet kort i og trykker start. Men hverken ‘ned’ eller ‘op’ reagerer. Trykker vist også på nødstop, men det er vist indtrådt før alligevel. Så er det at jeg undfanger en gammel ide om at tage masten ned uden kran, – altså bare ved at slække forstaget, – lade ydervante være totte og så sænke masten ved at bevæge mig langsomt agterover med den. Masten er jo ikke tungere end jeg kan bære den selv, ved jeg.

I det samme kommer de to sejlere tilbage fra den båd der lå foran, og de tilbyder generøst hjælp, idet de stirrer vantro på mit projekt. Jeg forsikrer dem om at masten ikke vejer mere end en mand kan bære den, hvilket de åbenlyst ikke tror på. Men de fastholder tilbuddet om hjælp, så to mand støtter masten, mens jeg løsner forstag. Derefter de to ydervante og vupti kan masten stille og roligt lægges ned agterover.

Jeg har lidt problemer med at slå/vrikke den bolt ud som masten er fastgjort med i mastestøtten, men det lykkes ved at vrikke lidt. Måske var masten drejet en anelse, det var jo faktisk blevet mørkt efterhånden. Det vil jeg evaluere på.

Alt i alt, – hvis masten er af samme type som min, dvs. med en bolt hvorom masten kan vippes bagtil i mastestøtten, så er der (næsten) ingen ben i at lægge masten ned selv (eller to mand).

Til foråret vil jeg prøve at sætte den op uden mastekran også. Og så tror jeg ydervante skal fastholdes på så det fikserer masten lidt mens man løsner forstag, og tilsvarende inden man rejser masten agtenfra. Så kan man holde masten fremad, via forstaget, som måske skal have et lille reb som forlænger, så man har frihed til at slække/stramme agterstag. Eller måske et langt reb fra agterstaget, så man kan holde i begge retninger, fortsat med ydervante nogenlunde stramme.

Sikke en lang historie, – men snip snap snude, nu er historien ude.

Ja altså bortset fra at jeg måtte pille windex og salingshorn af i bælgravende mørke. Og desuden surre fald og wirer godt til med mobiltelefonen som lommelampe. Det er ufatteligt besværligt at pille en split af i mørke. Og så egenhændigt bære masten på plads i masteskuret. Men der ligger den nu, mens Lykkedragen så kom tilbage på sin plads og ligner ikke rigtigt en båd mere.

I løbet af en 14 dages tid skulle jeg være oppe.

Jeg drømmer om næste forår.