Hej!

Som nogle måske har bemærket – lidt forfængelig er man vel – har jeg for ikke længe siden købt D144 Toto. Jeg starter fra “scratch” som Drabant-sejler, så jeg kommer jævnligt til plage alle I tålmodige sjæle med sære spørgsmål. Det første handler om sejl…

Jeg har i ugens løb taget fat på de sejl der fulgte med – 2 stk. fra Freytag årgang 1973 – en store og en… tjaahhh, jeg skulle mene at det er en krydsfok. Fokkens agterlig er en anelse kortere end storens forlig. Har jeg ret i min antagelse?

De er tudse gamle, men ser faktisk rimeligt OK ud, og de bliver smidt ned til sejlmageren til lidt kontrol.

Men jeg vil gerne have fingre i en storm-fok, og gerne også en genua (altsammen under antagelse af, at der ER en krydsfok jeg har). Er der nogen der ligger inde med brugte af slagsen? Givet de to sejl jeg har behøver de jo ikke just at være nye…

Humlen er, at jeg gerne vil vente med at investere i en ny garderobe indtil jeg har fået en god portion på loggen og kender båden rimeligt.

Fik i øvrigt i sidste uge endelig damen hevet op af isen i Haderslev. Dyrt men dejligt. Ikke en skramme, og ikke én rure! De er vel døde af kulde de små 🙂

Mvh. Jens – D144 Toto