Så blev den prøvet på fjorden, gjorden den nye kickenstrap. Og den virker! 🙂 Jeg har på Pers gode forslag vendt den om, så frølåret sidder under bommen. Havde en rigtig fin tur hele dagen, kun var der ikke så megen vind som jeg godt kunne ha’ tænkt mig, men den kommer næste gang.
I fald nogen skulle være interesseret har jeg lavet et par belastningskurver. Jeg skrev tidligere, at strappens vinkel ikke var så vigtig, når blot fæstepunktet på bommen kom langt nok ud – det er ikke rigtigt! 45 grader, en ligebenet trekant altså, ER det rigtige; både større og mindre vinkel giver større belastning. Beregningen er i øvrigt – selvfølgelig – lidt forsimplet og aldeles uden ansvar!!
Mvh. Jens
D144 Toto nu med kickenstrap
Rig Posted on Thu, July 28, 2011 00:34:37- Comments(3) https://blog.drabant22.dk/?p=68
- Share
Hej Per,
så har jeg endelig haft lejlighed til at prøve kicken for alvor med en god lænser. Svaret på dit spørgsmål i juli, om beslaget er bøjet efter en hård tur er et ‘nej’ – og et ‘men’; det fjedrer tydeligt når der kommer tilstrækkeligt træk på (når man kan spille cellosonater på kicken). Det er der sådan set ikke noget i vejen med – fjedringen altså, cellosonaten vil nok ikke lyde opløftende – bortset fra, at jeg ikke har brugt fjederstål, så efterhånden vil stålet miste styrke. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt i det lange løb, og derfor bliver det rettet til i vinterens løb.
Mvh. Jens
Hej Per,
jeg ved det ikke endnu, men holder selvfølgelig øje med det. I mellemtiden vil jeg for sjov prøve at regne lidt på det.
Mvh. Jens
Det er fint, at du er glad for opfordringen til at sætte frølårene op under bommen – du får større kraft til at totne kick’en og den er nemmere at komme til.Men hvordan opfører pladestålet sig – er det bøjet skævt, når du slækker kick’en efter en sejltur? (måske ser du det først efter en hård tur, eller også har du valgt så kraftig en kvalitet, der ikke lader sig påvirke sådan som jeg er bange for).