Så kom D-143 i havn i Hvalpsund torsdag kl. 23.30.
Først en stor tak til alle medvirkende ved Drabanttræf 2011. Det er sgu mandfolk!!….og sikke en sund appetit
Efter 4 dages sejlads med skiftende vejr kom jeg endelig drivvåd hjem. Sejladsen startede mandag morgen efter morgenmad på molen på Bjørnø. Det gik stille og roligt da jeg jo havde en agten for tværs det meste af vejen til Helnæs. Herefter gik jeg på mere eller mindre platlæns op mod Lillebælt. Jeg fik sat rorpindspiloten til, spilerstagen på Genua’en og hilste kort efter på en Polaris Drabant. Han råbte : Hej lillesøster! Og jeg råbte tilbage: Hej storebror! Derefter husker jeg ikke så meget før jeg fik en alarm på rorpindspiloten om at jeg nu var ved næste waypoint. Jeg havde åbenbart blundet et par timer….. nå ja…det er jo hvad der kan ske
. Senere lavede jeg en ufrivillig bomning. Båden blev slået ud af kurs af en hækbølge fra en stor motorbåd, jeg greb efter storskødet for at dæmpe bomningen. Det skulle jeg nu ikke have gjort for det gjorde ret ondt i ringefingeren på venstre hånd. Da jeg kiggede på fingeren, viste det sig at den var gået af led og havde et ca. 45 graders knæk midt på. Nå men jeg fiksede et stykke snor, bandt den ene ende om fingeren og den anden ende op omkring en “tagræling”, derefter i et frølår, og så trak jeg i ca. 5 min og så var den på plads igen. No sweat!
Herefter sejlede jeg udramatisk videre til Strib. Her fik jeg en tiltrængt søvn (10 timer) efter en uge med massivt søvnunderskud.
Tirsdag morgen drog jeg videre ud af Lillebælt op mellem Endelave og Samsø. Det gik ok, men vinden var meget varierende mht. styrke og retning. Det kan sikkert også ses på min slingrekurs på Endomondo. Videre gik det over Aarhus bugt og vinden friskede lidt op men drejede lidt mere nordligt, så jeg måtte gå ret højt til vinden. Da jeg sejlede op mellem Hjelm og Mols friskede vinden endnu mere, men alt i alt ok. Jeg nåede det sidste stykke til Grenå ved at pine max. højde ud af sejlene, jeg gad ganske ikke enkelt at krydse. Jeg var ved at være lidt træt.
Onsdag morgen var planen at sejle til over Aalborg Bugt til Limfjorden, og et godt stykke ind i Limfjorden. Det viste sig dog at der var ret frisk vind og den var lidt mere nordlig end ønsket. Det gik dog på en stenhård bidevind og store bølger ind forfra. Skøderne blev tottet godt og det gik nord-vestover. Det blev til ca. 9 timer med over 20 graders krængning og vandet sprøjtende ind over. Heldigvis havde jeg min hjælper fra Raymarine til at hjælpe med at holde roret. Ellers havde jeg nok heller ike fået noget at spise på hele turen, for der skulle virkeligt holdes ved roret, men også hat og briller
Da jeg kom til Limfjorden konstaterede jeg at der som ventet var strid modvind, men da jeg opdagede at modstrømmen også var stærk, opgav jeg for den dag og gik i havn i Egense. Så ringede jeg hjem og blev hentet. Så kunne jeg få et bad og sove i en rigtig seng.
Torsdag kørte konen mig til Egense og jeg drog vestpå i Limfjorden. Nu var vinden og strømmen vendt så det gik stille og roligt ind til Aalborg. Her var jeg heldig at anduve broen få minutter før den åbnede, så jeg vendte kun rundt et par gange før jeg kom igennem. Jernbanebroen nogle hundrede meter længere fremme var også klar til at åbne efter et par tog havde passeret. Herefter gik det stille og roligt til Aggersund, hvor jeg måtte vente 20 minutter på at broen åbnede, bare fordi “klap(hatten)manden” ikke gad at åbne.
Videre gik det forbi Løgstør og da jeg kom ud i Løgstør bredning drejede jeg sydover og fik jeg en svag halvvind. Det var jo fint…. så kom regnen….. og den tog til…..og den tog til….og den tog til, så meget at der stort set ikke var bølger på vandet. Sigten reducerede sig til næsten ingen, max. 100 m vil jeg tro, så jeg havde ingen landkending.
Takket været elektronik (kortplotter) kunne jeg finde ud af hvor jeg var og hvor jeg skulle hen, så det var jo en smal sag. Rorpindspiloten blev atter sat til og jeg gik i gang med at skure dæk mens regnen silede ned.
Kl. ca 23.30 nåede jeg Hvalpsund. Her var det til gengæld nær gået galt. Pga. den ringe sigt, mørke, mig uden briller pga. regnen, et umarkeret havneindløb, og en masse lamper på broerne bag ved molen, var det meget svært at bedømme afstanden til molen og hvor på molen jeg ville ramme. Endnu en gang fik min kortplotter et kærligt klap for den gav sig til at bræge om at der altså kun var 2,5 m vand her. Jeg har altid en alarm når vanddybden er under 2,5 m. Så jeg rev rorpinden til bagbord og 30 m senere var jeg ved indløbet. Anduvningen til havnen foregik med fuld gas på jerngenua’en og jeg fræsede ind i havnen, ophidset over det umarkerede havneløb, men masse af gejle lamper på broerne. Fortøjningen forgik hurtigere end min flinke far, der havde tilbudt at komme og hente mig, kunne nå at gå ud af broen. Det er nu rart at komme hjem til sin bådeplads hvor fortøjningerne bare passer og man kan lade motoren gå i tomgang i gear mens forfortøjningerne fanges med bådshagen.
Tak for et fedt træf med nogle fantastiske mennesker!
Jan Holst
D-143 Julia
