Blog Image

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

Fyn Cup 2010

Sejl Posted on Thu, May 27, 2010 12:10:07

I den kommende weekend (fredag til ??) er der Fyn Cup 2010. Du kan følge NEMO’s strabadser online via endomondo.com. Det er et lille program som via telefonens GPS løbende uploader position og fart. Du kan så sidde hjemme i stuen, med øl og popcorn, og følge vores tur rundt om Fyn.

I den vedhæftede beskrivelse kan du se hvad du skal gøre for at kunne følge NEMO online. Der skulle også være mulighed for at sende os små ‘peptalks’ undervejs, så vi kan holde koncentrationen og slå de andre.



Middag på Samsø

Drabant 22 træf 2010 Posted on Thu, May 20, 2010 20:29:07

Der er lavet aftale med Restaurant Dokken om at levere tilbehør til vores grill-selv buffet. Vi køber kødet ind i den lokale brugs samt diverse tilbehør. Dokken leverer lækker kartoffelsalat, flutes og smør, og en mikset salat, som chefkokken siger er ‘vildt lækker og spændende’, mums.

Glæder mig nu endnu mere til at komme til Samsø smiley



Nemo, nu med spiler

Drabant 22 træf 2010 Posted on Mon, May 17, 2010 20:33:23

NEMO har været i vandet et par uger og er ved at være trimmet til Samsø. Lige et inspirationsbillede fra sidste uge med spiler. Vi ses på Samsø smiley



Jordbær til sejlads til træf

Drabant 22 træf 2010 Posted on Thu, May 06, 2010 11:19:15

EFTERLYSNING

Vi mangler et par jordbær (de orange fendere, som ligener et …. ja jordbær), som vi kan lægge ud sammen med et anker som bøje til vores hyggekapsejlads på træffet i pinsen 2010 (HUSK NU TILMELDING TIL OLE ELLER HER PÅ SIDEN)

Så hvis du ligger inden med et jordbær eller flere, som vi kan bruge, så giv mig lige en melding.

Alternativet til en hyggekapsejlads er vist nok synkron sejlads i par. Og uden en Anders Lund Madsen og Anders Breinholt som kommentator er det vist for kedeligt 😉

Vi ses i pinsen!



Drabant 22 træf 2010

40 års jubilæum!! Posted on Mon, September 14, 2009 21:35:12

Hej alle Drabant’ere,

Der er efterhånden mange både, der er identificeret og ejere, der har givet sig til kende.

Det kunne være skægt, om vi kunne genoplive gamle tiders drabant sammenkomster og arrangere et træf for Drabant 22 engang i 2010. Det ville være for fedt et syn at se en havn fyldt med små drabanter.

Det ville give os mulighed for at se med selvsyn de små finurligheder og mirakler vi har udrettet med vores små vidundere og berettet om på denne side. I samme ombæring kunne vi sejle et par “hygge” kapsejladser, inden vi om aftenen skal hygge med helstegt pattegris og en velfortjent fadøl ovenpå dagens strabadser smiley

Hvad siger resten af drabant samfundet til denne ide?

Er der stemning for at mødes i 2010? Vil du være med?

Bagefter kan vi planlægge det praktiske med hvor, hvornår etc.

De bedste drabant hilsner

Mads

NEMO D55



Furlex rulleforstag sælges

Køb & salg Posted on Sat, May 30, 2009 21:28:08

Vi har på D55 monteret et furlex rulleforstag 100S. Da vi sejler meget kapsejlads vil vi gerne udskifte rulleforstag med fast forstag.

Til tursejlads med familien er rulleforstag simpelthen fantastisk. Du kan sidde i cockpit og rulle genuaen ind, så det kun er storsejlet, der skal håndteres evt. ved masten. Desuden skal man ikke pakke forsejl sammen og stuve det i kahytten, mens man er på sommerferietur.

Vi vil derfor gerne sælge vores rulleforstag sammen med en rimeligt rulleforsejl (genua).

Hvis du har fornuftige genua/fok vil vi gerne lade dem indgå i handlen.

Nyprisen på forstaget er ca. 10.000 kr.

Kom med et bud, som vi kan tage udgangspunkt i.

Du kan kontakte mig på:

21 15 2816

Mads Bruun Larsen