D40 ankom sikkert til Nysted Havn onsdag d. 22 Juni kl. 16.00
Fredag d. 15 Juni: Afsejlingen fra Vejle Lystbådehavn
Vi sejlede kl. 9 om morgenen med i let modvind destinationen var
Korshavn, Fyns Hoved, en tur på ca 35 sømil. Turen ud af Vejle Fjord gik
godt, trods en noget voldsom introduktion til Drabantens evner til at
krænge (på min kappe). Efter fjorden gik det mod Æbelø hvor vinden,
efter en pause, tog til og steg til ca 10 m/sek med dertilhørende bølger
(ca 1 meter). Ankom til Korshavn kl. 23, 14 timer efter afsejling, godt
trætte. En spilerstage fattigere, tror allerede vi tabte den i Vejle
Fjord, er ikke sikker. Topfart 6,9 knob… Muligvis ned af en bølge.
Lørdag d. 16 Juni: Afsejling fra Korshavn mod Korsør, omkring 30 sømil.
After en nat fortøjret til en bøje gik det mod Korsør. Afsejlingen gik
perfekt, halvvind det er noget Drabanten kan li, specielt hvis der ikke
er nogle bølger. Vinden svigtede 4-5 gange i løbet af dagen og da jeg
havde valgt at gennemføre hjemsejlingen uden motor, skulle en
oversejling af Rute T times rimelig godt, dette gik overraskende
smertefrit, dejligt at være heldig, og ikke sidste gang vi var det. En
kammerat (og tidligere Drabant 22 ejer) tog imod os i Korsør kl 23 om
aftenen, alt gik smertefrit.
Søndag og mandag blev der varslet vinde op til 21 m/sek. Disse dage blev derfor brugt på at bade, spise, sove og drikke øl.
Tirsdag d. 21 Juni: Afsejling fra Korsør mod Nysted Havn, ca 80 sømil
Afsejlingen gik igen perfekt (tabte desværre et fortøjringstorv i
farten) vi skød en gennemsnitsfart på 5 knop og gps’en meddelte os at
ankomsten var kl 00. Men omkring kl 13.30 døde vinden helt hen. I
afmagt tog vi padlerne frem (som Ole solgte mig sammen med båden) og
begyndte at padle, pludselig dukkede et ældre tysk ægtepar op, de
sejlede for motor, og de forbarmede sig over os og kastede en trods
over, vi var reddet. De skulle til Vordingborg og vi forstod det som om
at de ville trække os hele vejen eller så længe det var vindstille. 4½
time senere vinker vi farvel til vores redningsmænd, vi befandt os nu
mellem Storstrømsbroen og Farøbroen og stod nu stille igen, faktisk
endnu være, vi begyndte nu at drive baglæns med retning mod
Storstrømsbroen, der var ikke andet at gøre end at padle ind på kort
vand og vente på at vinden ville komme igen, så vi kastede anker og
afventede.
Onsdag d. 22 Juni: Fra Farøbroen til Nysted med fart på.
Vinden kom først kl. 4.30 næste morgen, et held vi holdte vagtskifte. Turen igennem Grønsund lå vi med en konstant fart over 4 knob. Da vi drejede omkring ved Korselitse Skov og Hestehovedet lå vi på omkring samme fart, men ved vinden og Østersøens bølger lige i røven, båden gyngede skide meget og de svageste var nok bukket under i sådanne forhold, men ikke os, vi holdte ud og fik vores fortjeneste da vi drejede omkring Gedser Rev med retning mod Rødsand, der gik det stærkt, vi var flere gange oppe at snitte topfarten på de 6,9 knob i en fantastisk halvvind. Pludselig krængede båden igen på en kastevind der (efter min sejlererfarne) vens udsagn var oppe på omkring 10 m/sek dette resulterede i at vi ramte turens topfart på 7,4 knob, det var fedt. Resten af turen mod Nysted gik ubesværet og vi skød en konstant rask fart.
Indsejlingen til Nysted Havn er noget af det flotteste jeg længe har set, til dem af jer der ikke har prøvet dette kan det klart anbefales, og hvis i dertil vælger at gøre det for sejl, syntes jeg i skal lægge mærke til vejrfænomen der er ikke ses (og) føles mange steder.
God vind Jonas
Købes:
1 Stk. Spilerstage